• Cookiepolitik
    Læs mere her


  • » Om klubben
    • » Om klubben
    • » Klubbens bestyrelse og udvalg
      • » Klubbens bestyrelse og udvalg
      • » Sundheds-udvalget
      • » Udstillings-udvalget
      • » PR-udvalget
      • » Sports- og aktivitetsudvalget
      • » Webmaster
    • » Klubbens vedtægter (pr 1/1-25)
    • » Kontakt
    • » Medlemsskab
    • » Cavalierposten
    • » Bank
    • » Meld dig ud af klubben
    • » Links til udenlandske Cavalierklubber
  • » Kredse
    • » Kredse
  • » Sport
    • » Sport
    • » Agility
    • » Agility - videoer og flere fotos
    • » Rally
    • » Nose Work
  • » Udstilling
    • » Udstilling
    • » Udstillinger i 2025
    • » Udstillinger i 2026
    • » Årets udstillingshunde og Showopdrættere i Cavalierklubben
      • » Årets udstillingshunde og Showopdrættere i Cavalierklubben
      • » Point system til Årets Showhunde i Cavalierklubben fra 1/1-2023
    • » Klub Championat
    • » Skal du udstille? Udstilling for nybegyndere
    • » Tilmeld din baby eller hvalp - gratis - til klubudstilling
      • » Tilmeld din baby eller hvalp - gratis - til klubudstilling
      • » Vi ELSKER Cavalierhvalpe – også din, så kom og lade os se den
    • » Dommerønsker?
  • » Opdræt
    • » Opdræt
    • » De 4 avlsrestriktioner
      • » De 4 avlsrestriktioner
      • » Hjerteundersøgelse MMVD
      • » Kendt DNA status for CCS/EFS
      • » Syringomyeli (SM)
      • » Hanhunden skal være udstillet eller have testikel-attest
    • » Frivillige sundhedsundersøgelser
    • » Cavalierklubbens avlsanbefalinger
    • » Hanhunde til avl
    • » Oversigt over opdrættere
  • » Hvalpe
    • » Hvalpe
    • » Pris og kvalitet hænger sammen
    • » Før du køber hund
    • » Hvalpe til salg
    • » Voksne hunde søger nyt hjem
    • » Ring til en racerådgiver
    • » Find en opdrætter i Cavalierklubben
  • » Facts in English
  • Om klubben
  • Kredse
  • Sport
  • Udstilling
  • Opdræt
  • Hvalpe
  • Facts in English

Min side »

Bliv medlem »

Søg på Cavalierklubben

×

Medlemslogin


Glemt dit login? klik her

Søg på Cavalierklubben

Luk ×

Søg på Cavalierklubben

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

Søg på Cavalierklubben

Indtast søgeord nedenfor og klik "Søg"

×
Forside Opdræt De 4 avlsrestriktioner 1 - Hjerte-attest med godkendt status (Hjerteundersøgelse) Screeningsprogram MMVD

Cavalier King Charles Spaniel’s screeningsprogram -

myxomatøs mitralklapsygdom med mitralprolaps og mitralregurgitation

 

Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) er en hyppig hjertesygdom, der primært påvirker mitralklappen hos hunde < 15 kg, herunder Cavalier King Charles Spaniel. Sygdommen er progressiv og langsomt fremadskridende. Ved MMVD begynder mitralklappen, der normalt fungerer som en ventil mellem hjertets venstre forkammer og venstre hjertekammer, at blive fortykket og utæt. Når mitralklappen er utæt, tillader den tilbagestrømning af blod fra hjertekammeret til forkammeret under hjertets sammentrækning (systolen). Dette fører til en unormal blodgennemstrømning og et forstørret hjerte samt resulterer i en susende mislyd, som kan høres af dyrlægen ved hjælp af et stetoskop. Hos Cavalier King Charles Spaniel ses hyppigt prolaps (fremfald) af klappen ind i venstre forkammer i en tidlig alder. Det er denne prolaps, der især hos de unge hunde kan anvendes som en markør for MMVD. Prolaps i en tidlig alder fortæller os, hvilke hunde, der sandsynligvis udvikler en tidlig utæthed og efterfølgende hjertesvigt.

 

Screeningsprogram MMVD

1.      Begge forældrene skal have en officiel status, der er godkendt til avl for MMVD (Myxomatøs Mitralklap sygdom) registreret i DKK (Dansk Kennel Klub) for at kunne stambogsføre afkommet.

 

2.      Hjerteundersøgelsen skal foretages af en godkendt dyrlæge, der scanner og optager undersøgelsen digitalt, og resultatet skal sendes ind til KU/SUND (Københavns Universitet/Sundhedsvidenskabelige Fakultet) for evaluering.

 

3.      Hjerteundersøgelsen kan kun udføres, når hunden er mindst 18 måneder gammel.

 

4.      Mislyden gradueres på en skala fra 0 til 6, og prolapsgraden gradueres på en skala fra 0 til 3.

 

5.      Alle hunde, der overordnet vurderes til at være hjertesyge (udover nedenstående kriterier) udelukkes fra avlen. Det kan f.eks. være et forstørret hjerte uden forklarlig grund eller en medfødt kar-misdannelse.

a.      For at blive godkendt til avl skal mislyden være 0 eller 1, og prolapsgraden må ikke overstige 2.

 

b.      Hunde med mislyd 2 kan godkendes til avl, hvis prolapsgraden ikke overstiger 1.

 

6.      Resultatet af den første hjerteundersøgelse er gyldigt indtil hunden er 4 år og 2 måneder gammel.

 

7.      Forældredyr, der anvendes i avl efter at være fyldt 4 år, skal undersøges igen inden parring. Denne undersøgelse er gyldig indtil hunden er 6 år og 2 måneder gammel.

 

8.      Forældredyr, der anvendes i avl efter at være fyldt 6 år, skal undersøges igen inden parring. Denne undersøgelse er gyldig resten af hundens levetid.

 

9.      Hvis en tæve allerede er hjerteundersøgt efter at være fyldt 4 år og har opnået status som "Godkendt til avl resten af livet," behøver den ikke at blive hjerteundersøgt igen efter 6-årsalderen.

 


Figur 1. Snit fra hjerteskanning af en labrador. Der ses et højresidigt længdesnit, hvor MV (mitralklappen) er normal og ikke viser tegn på prolaps (fremfald mod venstre forkammer).

LV= venstre hjertekammer og LA= venstre forkammer. IVS=skillevæggen til RV= højre hjertekammer.

 


Figur 2. To CKCS fænotyper - der ses to højre parasternale længdesnit med mitralprolaps (begge klaptyper med en grad 1-prolaps). Tegningen øverst til højre viser en mitralklap (MV) med fremfald (buet flig) imod venstre forkammer. Nederst til højre ses mitralprolaps, hvor klappen (MV) flere steder viser små fremfald mod venstre forkammer.

 

Ved screeningsundersøgelsen medbringes en DKK-rekvisition og en hjerteattest:

Hjerteattesten hentes via Cavalierklubbens hjemmeside. Ved køb af attest betales for opmåling af prolapsgrad på SUND/KU - https://www.cavalierklubben.dk/side.asp?ID=44360.

Hjerteattesten udfyldes (både side 1 og 2).

 

DKK-rekvisition købes via Hundeweb på https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=1, medbringes i underskrevet tilstand.

 

 

Mislyd og mitralprolaps

Mislyd er en ”suselyd”, som dyrlægen kan høre med sit stetoskop, når mitralklappen er utæt. Mislyden gradueres fra 0 til 6. Grad 0 betyder, at dyrlægen ikke kan høre nogen mislyd. Grad 1 og 2 er milde mislyde og kan være godartede uddrivningslyde, hvorimod grad 3 og 4 er mere alvorlige og skyldes oftest en egentlig hjertesygdom. Ved grad 5 og 6 er utætheden så kraftig, at den kan mærkes som en snurren, hvis hånden lægges på venstre side af brystkassen.

 

Uskyldige mislyde (= fysiologiske mislyde = uskyldige flow-mislyde) er ”suselyde”, som kan høres, når hjerteklapperne ikke er utætte og menes, derfor ikke at have noget med hjertesygdom at gøre. Oftest formodes uskyldige mislyde at være en følge af en hurtig blodgennemstrømning ud af hjertets hovedpulsåre (= aorta).

 

Mitralprolaps

Ordet prolaps betyder fremfald, i dette tilfælde fremfald af mitralklappen op imod venstre hjerteforkammer, når hjertet trækker sig sammen. På billederne fra hjerteskanningen kan graden af mitralprolaps måles i millimeter i forhold til en ret linie, som definerer grænsen mellem hjertets venstre forkammer og venstre hjertekammer. Mitralprolaps gradueres fra 0 til 3, hvor grad 0 er ingen mitralprolaps, grad 1 er mild mitralprolaps, grad 2 er moderat-højgradig mitralprolaps og grad 3 er højgradig mitralprolaps.

 

En mitralprolaps udvikles pga. en forandret mitralklap og er dermed oftest det første tegn på sygdommen, især når mitralklappen begynder at blive utæt.

 

Den samlede sum af millimeter (mm)-mitralprolaps er et resultat af tre standardiserede målinger hen over hjerteklappen:

 

Gradinddeling

Prolapsgrad 0 = 0 til <1 mm.

Prolapsgrad 1 = ≥1 til <5 mm.

Prolapsgrad 2 = ≥5 til <7 mm.

Prolapsgrad 3 = større end 7 mm.

 

Hundens alder

Myxomatøs mitralklapsygdom er en varierende fremadskridende sygdom, hvorfor det er vigtigt at tage hundens alder med i betragtning, når graden af mislyd og mitralprolaps vurderes. En ung hund med en grad 2 mitralprolaps viser således allerede tegn på klapsygdom og det er ofte et spørgsmål om få år inden klappen bliver utæt og en mislyd kan høres. Det anbefales derfor ikke at bruge en 1½-årig hund, med en prolapsgrad på 2, hvorimod en 4-årig hund med en grad 2 mitralprolaps kan være acceptabelt, hvis der ingen mislyd høres og klappen er tæt.

 

Undersøgelser har vist, at 50% af Cavalier'er har udviklet en mislyd, når de er ca. 7 år gammel, men >85 % har mislyd i 13-årsalderen. Det betyder i praksis, at jo ældre hunden er ved undersøgelsen, desto større sikkerhed er der i vurdering af, hvor tidligt og højgradigt den enkelte hund bliver påvirket af sygdommen. Mislyd forårsaget af en utæt mitralklap hos f.eks. en 4-årig cavalier (er ofte forbundet med et forstørret hjerte). Derfor anbefales det ikke, at bruge en sådan hund i avl.

 

Avlsanbefalinger for screeningsprogrammet for myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) hos Cavalier King Charles Spaniel:

 

Grad af mislyd og mitralprolaps

Når det kommer til hjertesygdommen MMVD, er det vigtigt at tage hensyn til hundens alder samt graden af mislyd og mitralprolaps. En ung hund i alderen 18 måneder til 4 år med en grad 0-1 bør anvendes med forsigtighed i avlen. Det er vigtigt at huske, at MMVD er en progressiv sygdom, og graden af mislyd og mitralprolaps ændrer sig med alderen. En ung hund på 1½ år med en prolapsgrad på 2 anbefales ikke at anvendes i avl, uafhængigt af type af prolaps og øvrige hjertefund, mens en 4-årig hund med en grad 2 mitralprolaps uden mitral-utæthed og forstørrelse af hjertet kan bruges i avlen – forudsat, at hunden ikke har en mislyd. Det anbefales generelt ikke at bruge hunde under 6 år med mislyd forårsaget af en utæt mitralklap i avlen. Hunde > 6 år med en højgradig utæt mitralklap, mislyd og hjerteforstørrelse bør heller ikke anvendes i avlen.

 

Aldersforskel i parring

Generelt anbefales det at parre en ung hund i alderen 18 måneder til 4 år med en ældre hund over 4 år. Denne anbefaling kan bidrage til at reducere risikoen for at avle hvalpe med tidlige tegn på MMVD, da en ældre hund sandsynligvis har gennemgået de nødvendige screeningsundersøgelser og har en mere velafklaret sundhedshistorik. Ved at kombinere en ung hunds potentiale med en ældre hunds stabilitet og helbredsmæssige historik kan man bidrage til at bevare og forbedre racens sundhed og genetiske diversitet.

 

Det er vigtigt at påpege, at avlsanbefalingerne kan ændre sig over tid baseret på ny forskning og opdateringer vedrørende sygdommen og racens sundhed. Avlsrestriktioner og -anbefalinger bør altid diskuteres og følges i samarbejde med Cavalier-klubben og relevante avlsprogram-dyrlæger for at sikre, at avlspraksis understøtter racens langsigtede sundhed og velfærd.

 

Juli 2023

 

Jørgen Koch

Professor MSO

 

Cavalierklubbens

Sundhedsudvalg 



Udskriv denne side

  • Opdræt
  • De 4 avlsrestriktioner
  • Hjerteundersøgelse MMVD
  • Kendt DNA status for CCS/EFS
  • Syringomyeli (SM)
  • Hanhunden skal være udstillet eller have testikel-attest
  • Frivillige sundhedsundersøgelser
  • Cavalierklubbens avlsanbefalinger
  • Hanhunde til avl
  • Oversigt over opdrættere

Nyheder


•
Liste over Årets Udstillingshunde, Showopdrættere og Juniorhandlere 2025 er opdateret
10-06-2025
•
Referat fra bestyrelsesmødet d. 12. maj 2025 er nu tilgængeligt (under login)
07-06-2025
•
Hvalpelisten er opdateret
25-05-2025
•
Udstillinger i 2026 er opdateret
25-05-2025
•
2 lækre hvalpe er tilføjet hvalpelisten
07-05-2025

Aktiviteter/kalender


Gåtur i Grimstrup Krat
20. juni 2025
Strandtur
21. juni 2025
Grillaften med frie hunde
27. juni 2025
Grillaften med frie hunde
27. juni 2025
Tur til Bondedammen
29. juni 2025

Kalenderoversigt - klik her



Cavalierklubben

Cavalierklubben@gmail.com

Cavalierklubben er en klub for alle der elsker Cavalieren. Her får du nyttig information om racen. Cavalierklubben er en specialklub under Dansk Kennel Klub (DKK) og derfor registreres vores hunde i DKK. Cavalierklubben har omkring 950 medlemmer.


© 2025 Cavalierklubben. All rights reserved.

• Mød os på Facebook

Translate