For en Cavalier registreret i Dansk Kennel Klub gælder der to avlsrestriktioner.
Nyt maj 2017: Avlsrestriktionerne er forlænget til 31. maj 2020
• Hjerteundersøgelse for Myxømatøs mitralklap sygdom (MMVD)
• DNA test for EFS og CCS
Restriktioner fortsætter uændret til 31. maj 2020
Hjerteundersøgelses krav:
Hvalpe kan ikke registreres i Dansk Kennel Klub, medmindre begge forældre er Endocardiose-undersøgt (hjerteundersøgt) af en af DKKs godkendte dyrlæger og fundet "godkendt til avl" på en attest fra KVL.
Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 18 mdr. gammel og en godkendelsesattest skal være modtaget fra KVL.
Denne attest gælder indtil hunden er 4 år og 1 måned gammel.
Skal hunden bruges i avl efter hundens fyldte 4 år, skal den undersøges igen inden parring og en godkendelsesattest skal være modtaget fra KVL inden parring. Det endelige resultat herfra er for tæver gyldigt for resten af hundens levetid.
For hanner er denne attest gyldig indtil hunden er 6 år og 1 måned gammel.
Skal hannen bruges i avl efter hans fyldte 6 år, skal han undersøges igen inden parring og en godkendelsesattest skal være modtaget fra KVL inden parring. Det endelige resultat herfra er for hanner gyldigt i resten af hundens levetid.
Ovennævnte er gældende for alle hunde i racen fra 1. januar 2007.
Hjertemislyd og prolaps:
Mislyden gradueres på en skala fra 0 til 6.
Prolapsgrad gradueres på en skala fra 0 til 3.
Godkendt er:
mislyd 0 – med prolaps max 2
mislyd 1 – med prolaps max 2
mislyd 2 – med prolaps max 1
Når vi skriver fx 0,1, så betyder det 0 mislyd og 1 i prolapsgrad, et fint hjerte i øvrigt
Udenlandske hunde og hjerteundersøgelse:
Fra 1. juli 2004 gælder den ordning, at hvis avlshunden befinder sig i Danmark på en dispositionserklæring, skal den opfylde racens danske avlsrestriktioner for hjerteundersøgelse.
Såfremt den udenlandske hund kun opholder sig kortvarigt i Danmark uden en dispositionserklæring, skal både tævens og hanhundens ejere på en "TRO- OG LOVEERKLÆRING" fra DKK godtgøre, at den udenlandske hund opfylder hjemlandets avlsrestriktioner for hjerteundersøgelse.
TRO- OG LOVEERKLÆRING skal også benyttes ved parringer i udlandet.
Curly Coat Syndrom (CCS): Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel DNA-test for Curly Coat Syndrom.
Påvises Curly Coat Syndrom hos en Cavalier king charles spaniel, udelukkes denne fra videre avl.
Anlægsbærere for Curly Coat Syndrom må udelukkende parres med en hund, der er fri for Curly Coat Syndrom ved en DNA-test.
Hvis begge forældredyr er kendt Curly Coat Syndrom-fri ved en DNA-test, bortfalder testkravet for afkommet, som herefter registreres "Fri grundet forældrenes DNA-test".
DNA-test for Curly Coat Syndrom gælder for livstid.
Ved parring med en udenlandsk hanhund kræves ingen DNA-test.
Restriktionen omfatter alle hunde i racen fra 1. januar 2012
Episodic Falling Syndrom (EFS): Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel DNA-test for Episodic Falling Syndrom.
Påvises Episodic Falling Syndrom hos en Cavalier king charles spaniel, udelukkes denne fra videre avl.
Anlægsbærere for Episodic Falling Syndrom må udelukkende parres med en hund, der er fri for Episodic Falling Syndrom ved en DNA-test.
Hvis begge forældredyr er kendt Episodic Falling Syndrom-fri ved en DNA-test, bortfalder testkravet for afkommet, som herefter registreres "Fri grundet forældrenes DNA-test".
DNA-test for Episodic Falling Syndrom gælder for livstid.
Ved parring med en udenlandsk hanhund kræves ingen DNA-test.
Restriktionen omfatter alle hunde i racen fra 1. januar 2012
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
En cavalier overført til DKK fra en anden stambogsførende organisation skal også følge Cavalierklubbens avlsrestriktioner.
Cavalierklubben er en klub for alle der elsker Cavalieren. Her får du nyttig information om racen. Cavalierklubben er en specialklub under Dansk Kennel Klub (DKK) og derfor registreres vores hunde i DKK. Cavalierklubben har omkring 950 medlemmer.
© 2019 Cavalierklubben. All rights reserved.