Roager
Flensborglandevej 25
6270 Tønder
Kontakt: Anita Roager
22956645 / 22956645
E-mail: mail@roager.eu
Hjemmeside: www.roager.eu
Første kuld cavalier i Kennel Roager blev født sep. 2017 (schæferopdræt siden 1998).
Med de tæver jeg p.t. har: 10 voksne (4 blenheim, 4 black and tan og 2 ruby) samt 4 tævehvalpe (2 ruby og 2 3-coulor), vil der være mulighed for hvalpe i alle farvevarianter, alt efter hvilken hanhund der udvælges til de respektive kuld. Målet med mit opdræt er racetypiske dyr med hovedvægt lagt på sundhed og væsen.
Udover at mine avlstæver opfylder DKK-sundhedskrav, så bliver alle mine avlstæver nu og fremover patellaundersøgt og MR-scannet før deres første parring, således at der på enhver fremtidig planlagt parring kan findes egnet hanhund med samme antal kendte sundhedsresultater og disse informationer så muliggør en så høj sundhedsmæssig sikkerhed som muligt.
Alle mine hunde er familiehunde og deltager i vor færdes og aktiviteter i hus, have, hundepensionen og udenfor matriklen, hvor det er muligt. Og her må vi godt blive beskidte. På grund af antal hunde kører samværstid (udendørs og til aktiviteter) med os af og til på turnus, men alle hundene er glade for deres eget "værelse" i hundepensionen, hvor de opholder sig, når de ikke er på tur til aktiviteter med os og når vi hygger i stuen sker det i samlet folk (mennesker, cavalierer og schæfere).
Cavaliererne kan pga. deres super temperament stort set være sammen med i de fleste hunde og er derfor med på de fleste skift inde og ved aktiviteter udendørs - og hvalpene indgår også i alle disse aktiviteter inde og ude alt efter deres alder. Her er nok at blive socialiseret på, idet vi har mange dejlige arealer at opholde sig på, masser af andre dyr på matriklen og mange flinke hunde i hundepensionen, som hvalpene kan hilse på. Renlighedstræning af hvalpene påbegyndes her hos opdrætter, således at hvalpe på 8 uger kender tissekommandoen.
Under hvalpefødsler og i hvalpeboksene har vi overvågningskamera på, så de hvalpekøbere, som har reserveret hvalp herfra (og betalt depositum) kan følge med i alt de ønsker fra starten af. Naturligvis vil kamera efter de første 3 ugers levetid ofte vise en tom boks, men så kan man jo i stedet glæde sig over at ens kommende hvalp på dette tidspunkt oplever verden udenfor boksen. Her er mulighed for besøg af hvalpekuld lige så tit som en evt. køber måtte ønske - når blot gæsterne fordeler deres opmærksomhed på alle hvalpene i kuldet.
Skulle du have fattet interesse for et uforpligtende besøg her eller have brug for mere info end der kan findes på min hjemmeside www.roager.eu eller facebook: "Kennel Roager v/Anita Roager - hundepension, opdræt......." , så ring på mobil 22956645 - jeg ringer retur, hvis jeg kan se ubesvarede opkald.