DKK's etiske anbefalinger

Nedenstående anbefalinger er DKK's etiske anbefalinger. 

  • Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om alvsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
  • Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  • En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
  • En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
  • Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages. 
  • Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
    Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås. 
  • Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. 
  • Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. 
  • Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr. 
Teksten på denne side er klippet fra DKK's hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk