Avlsrestriktioner for Cavalier King Charles Spaniel 

 

Du skal kende reglerne, INDEN du lader din hund indgå i avl - uanset om du er han eller tæveejer.

Stambogsføringsregler pr. 1 januar 2012.

1. Eksteriør
Udstillet
på en specialklubudstilling eller en DKK udstilling med præmieringen minimum VERY GOOD

2. Sundhed
DNA testet for CCS og EFS og godkendt til avl. 
Godkendte hunde der må anvendes til avl er:
Bærere og frie hunde. Man bærere må kun parres med frie.
 
Endocardioseundersøgt (hjerteundersøgt) af en af DKK´s godkendte dyrlæger og fundet godkendt til avl på en attest fra Life, KU (tidl.KVL) 
Godkendt er:
  • Mislyd 0 og 1 med prolaps 0,1 0g 2
  • Mislyd 2 med prolaps 0 og 1
Ikke godkendt er:
  • Mislyd 2 med prolaps 2
  • Prolaps 3, uanset mislyd og alder.
Hvornår skal din Cavalier sundhedsundersøges for at indgå i avl?
 
Hvis din Cavalier King Charles Spaniel er registreret i Dansk Kennel Klub (DKK) og derfor har en DKK stambog -, så gælder alle de nævnte avlsrestriktioner for din hund.
 
1. step: DNA og hjerteundersøgt:
Du kan DNA teste for EFS og CCS fra hunden er 4 uger gammel.
Resultatet er gældende for resten af hundens levetid.

Første endocardioseundersøgelse skal være foretaget inden første parring, og en godkendelsesattest skal være modtaget fra Life, KU.
Du kan tidligst få undersøgt den Cavalier, når den er 18 måneder gammel.
Denne attest er gyldig, indtil hunden er 4 år og 1 måned.

2. step: Genundersøgelse ag hjertet efter fyldt 4. år. 
Skal hunden bruges i avl efter fyldt 4 år, skal den undersøges igen inden parring, og godkendelsesattest skal være modtaget fra Life, KU inden parring.
For tæver er denne attest gyldig i resten af hundens levetid.
For hanner er denne attest gyldig, indtil hunden er 6 år og 1 måned.

KUN FOR HANNER:
3. step: Genundersøgelse af hjertet efter fyldt 6 år.
Skal hannen bruges i avl efter hans fyldte 6 år, skal han undersøges igen inden parring, og en godkendelsesattest skal være modtaget fra Life, KU inden parring.
Denne attest er gyldig i resten af hanhundens levetid.  
 
  

Opsummering af avlsrestriktioner for cavalierer der skal indgå i avl:

 

  • Hunden skal være udstillet og præmieret med minimum VERY GOOD på en DKK eller CKCS udstilling.
  • Hunde skal være DNA testet for CCS og EFS samt hjertescannet hos en af de godkendte hjertedyrlæger og godkendt til avl.

 

For tæver gælder det, at de skal hjerteundersøges 2 gange.

1. gang: Tidligst ved 18. mdr. Denne første attest gælder, til hunden er 4 år og 1 måned.

2. gang: Tidligst ved fyldte 4 år. Denne attest gælder resten af hundens levetid.

 

For hanner gælder det, at de skal hjerteundersøges 3 gange.

1. gang: Tidligst ved 18. mdr. Denne første attest gælder, til hunden er 4 år og 1 måned.

2. gang: Tidligst ved fyldte 4 år. Denne attest gælder, til hunden er 6 år og 1 måned.

3. gang: Tidligst ved fyldte 6 år. Denne attest gælder resten af hundens levetid.
 
HUSK! Hold dig ajour med de gældende avlsrestriktioner:
Det er dit ansvar som tæve-/hanhunde-ejer at holde dig løbende ajour om de gældende avlsrestriktioner, inden du lader din hund indgå i avl.
Oplysningerne findes på Cavalierklubbens og DKKs hjemmeside.
Er du herefter stadigvæk i tvivl kontakt da Cavalierklubben.