Syringomyelia (SM) avlsråd
 


Der er al mulig grund til at tage sygdommen alvorligt, og det gør vi også  fra bestyrelsens side.  
På det nyligt afholdte medlemsseminar fortalte Dyrlæge Professor Mette Berndt fra LIF om sin forskning i Syringomyelia
. Læs referatet fra medlemsseminaret her på hjemmesiden og i klubbladet der udkommer i december. På nuværende tidspunkt afventer vi den videre forskning, inden vi kan beslutte, hvordan vi kan/skal undersøge og forebygge sygdommen. 

 

Men allerede nu, vil vi i den nuværende situation anbefale nedenstående avlsråd. 

 

 Disse råd er baseret dels på generel genetisk videnskab og de tidlige avlsanbefalinger fremført af Dr. Rusbidge:

1) Ingen indavl - linjeavl  eller matadoravl


2) Ingen opdræt på dyr med symptomer.

 

4) Symptomfri dyr, som har afkom/søskende/forældre med symptomer, bør kun anvendes med forsigtighed, og kun med dyr, der ikke har nogen symptomer i den nærmeste familie.

 

3 ) Skub evt. avlsdebut til 3 år

 

SM er et syndrom, der påvirker hjernen og rygmarven, ved at  den bageste del af kraniet er for smal til hjernen, hvilket skaber unormalt pres. Presset fører til at spinalvæsken ikke flyder normalt mellem hjerne og rygmarv, og der kan opstå væskefyldte hulrum og deformation af hjernen eller den øverste del af rygmarven. Symptomer kan komme i alle aldre, men opstår typisk mellem 6 måneder og 3 år.

Symptomerne er bl.a. følsomhed og smerte omkring hoved, hals eller skuldre, herunder ofte det faktum, at hunden klynker eller skriger i kombination med regelmæssig kradsen (ikke på pelsen) men ud i luften, i området omkring øret, nakken, skulderen. Kløen er ofte ensidig, dvs. at den er begrænset til den ene side af kroppen. Kløende bevægelser er regelmæssige, uden faktisk at være i kontakt med resten af kroppen. SM opstår typisk, når hunden er ophidset, for eksempel, når den skal ud at gå tur.

Diagnose sker ved at hunden bliver MR-scannet. Der er ingen behandling for denne lidelse, men man kan med fordel give medicin for at lindre smerterne og generne, man kan måske lave en operation i nakken for at mindske presset lidt.  

Graden og symptomer på SM varierer fra individ til individ.

Sygdommen findes i mange små hunderacer med kuppelformet hoved, Cavaliere er ikke den eneste race, der er berørt.